, 'opacity': false, 'speedIn': , 'speedOut': , 'changeSpeed': , 'overlayShow': false, 'overlayOpacity': "", 'overlayColor': "", 'titleShow': false, 'titlePosition': '', 'enableEscapeButton': false, 'showCloseButton': false, 'showNavArrows': false, 'hideOnOverlayClick': false, 'hideOnContentClick': false, 'width': , 'height': , 'transitionIn': "", 'transitionOut': "", 'centerOnScroll': false }); })
Tilbud på dine forsikringer - nemt og hurtigt

Årsrejseforsikring: Skirejsens risiko

download (5)
Skrevet 16. december 2012

Hvert år rejser mere end 400.000 danskere på skiferie, og Januar og februar er højsæson, og de sidste år er mellem 5.000 og 10.000 kommet hjem med en skade. Inden du tager afsted, er det vigtigt, at du undersøger, om du er dækket ind, hvis uheldet er ude.

www.rejseforsikringsmaaler.dk kan du hurtigt få overblik over, om din rejseforsikring dækker, eller om der er behov for yderligere i forhold til læge- og hospitalsbesøg samt sygetransport. Hvis man kommer ud for en alvorlig ulykke, kan hjemtransporten alene koste helt op til 100.000 kr. Ud over rejse- og afbestillingsforsikring kan du købe en regulær skiforsikring. Den dækker blandt andet udgifter til ødelagte feriedage, liftkort, skiskole og leje af udstyr, hvis du bliver forhindret i at deltage pga. sygdom eller ulykke.

Ud over rejseforsikringen bør man undersøge, om man har en ansvarsforsikring, som dækker hvis man er erstatningsansvarlig i forbindelse med ulykke og sammenstød på pisterne. Det kommer ofte bag på danskerne, men politi og domstole i udlandet slår hårdt ned, hvis man overtræder færdselsreglerne for “ski-kørsel”. Det er især unge mennesker mellem 21 og 25 som har sparet indboforsikringen, der indeholder ansvarsforsikring, væk. Hvis man ikke har en ansvarsforsikring som del af indboforsikringen, kan man købe en rejseforsikring med ansvarsdækning.

Det er især de lokal edomstole i Frankrig, Østrig, Schweiz, Tyskland og Italien, som rejser erstatningssager efter ulykker på pisterne. Her bruger politiet FIS-reglerne til at afgøre, om man har ansvar for ulykken, og eventuelt har handlet groft uagtsomt. FIS-reglerne er et regelsæt fra det internationale skiforbund for god opførsel på ski.

FIS-reglerne kan ses her (http://www.vmse.dk/files/dskifansvarligadfaerd_A4.pdf)::

1.Tag hensyn til de andre skiløbere: Enhver skal forholde sig, så man ikke udgør en fare for andre.

2. Beherskelse af hastighed og løb: Sørg for frit udsyn. Hastigheden og løbet skal tilpasses evnerne, terrænet, sne, vejrforhold og trængsel på pisten.

3. Valg af spor: Den bagfra kommende skal vælge sit spor, så man ikke udgør en fare for skiløberne forude.

4. Overhaling: Der må overhales oven- eller nedenfra, fra højre eller fra venstre, men altid med en afstand, der giver den overhalede plads til uhindret at kunne udføre sine bevægelser.

5. Start: Enhver, der vil løbe ind på en piste, ønsker at genoptage løbet efter en pause, eller som svinger eller kører opad skråningen, skal sikre sig, at han kan udføre dette uden fare for sig selv eller andre.

6. Stop: Undgå at stå stille på smalle eller uoverskuelige steder. En skiløber, der er styrtet, skal så hurtigt som muligt komme på benene og løbe videre.

7. Op- og nedstigning: En skiløber, der går op eller ned ad pisten til fods, skal opholde sig i kanten af pisten.

8. Overholdelse af skiltning: Enhver skiløber skal være opmærksom på markeringerne og signalerne samt overholde dem.

9. Hjælp: Ved ulykker er enhver skiløber forpligtet til at yde hjælp.

10. Legitimationspligt: Enhver skiløber skal i tilfælde af en ulykke opgive sine personlige data – hvad enten man er vidne eller direkte involveret.

 

 

 

Skriv et svar